Støt Børn i Afrikas arbejde i 2010 og få en skattefordel!
Det er Børn i Afrikas formål at støtte forældreløse og dårligt stillede børn i Afrika med at få en grundlæggende skoleuddannelse og en sund og rimelig opvækst.
Børn i Afrikas afrikanske partnere spørger ofte, om vi har mulighed for at hjælpe endnu flere børn end dem vi allerede støtter med skolegang og andre fornødenheder i Eden School, Rakai distrikt, andre skoler og videregående skoler i Uganda.
Børn i Afrika ønsker at yde bistand så direkte som muligt og med så lave administrationsomkostninger som muligt.
Børn i Afrikas arbejde er støt stigende, hvilket har medført, at SKAT har godkendt Børn i Afrika som modtager af skattefradragsberettigede gaver til sit arbejde. Hver person kan i 2010 bidrage med op til kr. 14.500, hvorfra der trækkes et bundfradrag på kr. 500.
